Menu

Pressemeddelelse fra Kastrup Boldklub

image
/ Teamet bag Crowne Plaza Elite Cup
04. marts 2024 kl. 10:20
Kastrup Elite Cup holder pause i 2024

Efter 10 år med international ungdomsfodbold på højeste niveau betyder et farvel til stævnets hovedsponsor, at Kastrup Boldklub ikke afholder klubbens store elitestævne for U13-U15 i 2024. 

 

”Kastrup Elite Cup bliver drevet og afholdt af frivillige kræfter i Kastrup Boldklub i samarbejde med lokale og internationale sponsorer”, fortæller Thomas Jul, formand for Kastrup Boldklub. ”Stævnet bidrager til fodboldglæden for rigtig mange unge mennesker, men det skal samtidig hænge sammen på bundlinjen – både økonomisk og i forhold til de mange frivillige børn og voksne, der hvert år bidrager”, fortsætter Thomas Jul. Uden stævnets hidtidige hovedsponsor, Crown Plaza, ombord vil Kastrup Boldklub i 2024 i stedet bruge de frivillige kræfter til at se på hvordan et fremtidigt stævne set-up kan se ud.

Vi er utroligt stolte af, at vi i Kastrup Boldklub med vores store internationale stævne har kunne bidrage til fodboldglæden for både store og små, og vi er meget taknemmelige for de mange hold fra Danmark, Europa, Asien og Nordamerika, der har valgt stævnet til og deltaget over årene.

Samtidig skal der lyde en stor tak til stævnets samarbejdspartnere, sponsorer og alle de spillere, publikummer og scouts, der trofast har besøgt os i Kastrup siden 2014.

 

Baggrund

Kastrup Elite Cup er siden 2014 afholdt årligt i august måned. Stævnet er blevet større og bedre hvert år og har i nogle år været det stærkeste elitestævne for ungdomsfodbold i Norden. Stævnet besøges hvert år af flere tusinde publikummer og mange scouts fra klubber i hele Europa, hvilket er et vidnesbyrd om hvor kendt og velanset stævnet er i fodboldkredse.

For yderligere oplysninger

Kontakt Kastrup Boldklub, via info@kastrup-boldklub.dk.

Kastrup BoldKlub bruger cookies til at indsamle simpel statistik over brugen af hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, og til at vise dig funktioner til sociale medier.
Luk