Menu

KBK-nyt - Uge 11...., hørt på sidelinjen og hjemmefronten

image
/ Theilgaard
17. marts 2020 kl. 12:12
Coronavirussen skal ikke overvinde KBK-nyt

 

Så er det igen blevet tid til at læse ugens vigtigste nyheder: 

 

Corona (Covid 19) har gjort os sårbare og mere skrøbelige. Scenariet med at vi ikke kan det samme som før, skal vi først til at vænne os til.... Det tager tid, og den tid må og skal vi udnytte til at tænke mere over tilværelsen. Mennesker er pr. definition frie og sociale mennesker..., vi har behov for at blive fysisk og socialt stimuleret, og de behov får vi ikke indfriet nu. Derfor er vi mere eller mindre handicappet og tvunget til at finde på andre løsninger, så vi kan få indfriet vores behov. Disse er svære at finde, da hjemmet og supermarkeder bliver vores bedste venner i den kommende tid. Men noget vi kan gøre er at tale med hinanden, over telefonen, via skype eller i de hjemlige rammer. En tur på gaden er også en idé, så længe vi ikke har fået udgangsforbud. Der håber vi ikke vi når hen til!    

 

Coronaen har medført lukninger af daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og frem for alt en lukning af vores dejlige klub..., Kastrup Boldklub. Det er svært at forstå, og det ligner nok mere et spøgelseshus lige nu, end en fodboldklub. Når vi engang mødes i klubben igen, så skal vi sørge for at sprede glæde (vores ene værdi) i klubben. Vi skal huske at give hinanden et ekstra kram og minde hinanden om, at vi skal være glade for vores liv. Livet som begreb får lige pludselig en helt anden betydning, og det håber skribenten kan mærkes positivt, når vi engang vender tilbage...., FOR VI SKAL NOK KOMME TILBAGE :-) 

 

Nåhhh..., nok om corona. Klubben er tilmeldt et forløb med vores lokale skole. Det hedder Hovedet, Kroppen og klubben, som er udstedt af DBU. Det skal finde sted d. 2. juni i klubben..., hvis alt går vel!! Formålet for KBK er at rekruttere flere medlemmer til klubben. Samtidig ønsker vi også at lave forskellige samarbejder med de lokale skoler. I dette projekt indgår vi samarbejde med Kastrupgårdsskolen. I får nærmere info om dagen, når vi kommer nærmere. 

 

Vores trænerrådgiver Christian Berg og skribenten har et møde d. 16. april, hvis coronaen tillader det. Her skal vi planlægge forløb, tidshorisont for forløb og fokuspunkter. 

 

Opfordring til trænerne: Brug hjemmeøvelser til spillerne. 

 

I pigeafdelingen skal vi lave fodboldchallenges, som handler om følgende: 

Det I skal gøre er at oploade en video på vores facebookside med en øvelse der relaterer sig til fodbold (fysisk, teknisk eller koordinativt). I videoen skal du fortælle hvem du gerne vil udfordre (alle eller nogle få personer), samt vise og fortælle hvilke øvelser du ønsker at bruge. Det kan f.eks. være, at man hjemme i sin have hænger en hulahopring op i et træ (brug evt. et reb). På 5 skud skal du inden for en afstand på 5 meter, forsøge at ramme hullet i hulahopringen så mange gange du kan (man må gerne tage bolden op i hænderne). Fantasien sætter ingen grænser. Så det er bare med at komme igang 😁⚽️⚽️💪💪  Personen der bliver udfordret skal så forsøge at slå den derhjemme og evt. uploade videoen. Hvis man ikke har mulighed for at lave øvelsen, er der ikke noget at gøre ved det.

 

Der er spændende ting igang i bestyrelsen. Bl.a. arbejdes der på at finde en model for det arbejde / de projekter, man ønsker at udføre fra bestyrelsens side. Pt. er der ikke aktivitet omkring modellen af gode grunde, men når vi åbner klubben igen, genoptages arbejdet. Modellen kan bl.a. bruges til at søsætte initiativer og projekter, som er indtænkt ud fra den strategiplan, som klubben ønsker at igangsætte. Mere om det på et andet tidspunkt... 

 

Hold hovedet koldt derhjemme og pas på hinanden. Det er så vigtigt i disse tider!!  

 

Alt det bedste herfra!!