Menu

U16 med sejr og nederlag hhv. onsdag og torsdag

image
08. oktober 2019 kl. 10:26
To tætte kampe, hvor U16 2 tog sejren onsdag, mens U16 1 desværre måtte se sig slået torsdag

 

Kampreferat fra B-holdets kamp mod Skjold i onsdags.

 

Det var en tæt og lige kamp, hvor begge hold havde chancer til at score mål. Vi kom bagud 0-1 på en fejl, som gjorde at Skjold kom en mod en med målmand Magnus Boldreel. Vi kom tilbage på 1-1 på et flot mål af Alexander Melsted, som fik bolden bagerst i feltet efter en tværaflevering fra baglinjen. Vi formåede at presse Skjold i resten af 1. halvleg og kom også foran 2-1 ved Sofus Felland som pressede målmanden efter et indlæg.

2. halvleg faldt vores tempo og sammenspil og Skjold fik overtaget i kampen. De fik udlignet til 2-2 og havde flere chancer til at komme foran, men Magnus Boldreel fik reddet flere vigtige bolde og holdt derfor Kastrup inde i kampen.

I sidste minut fik vi et frispark ude ved venstre hjørneflag. Vi satsede og smed alle frem. Det resulterede i at Skjold ikke kunne få bolden væk fra målfeltet. Rasmus Færgemann fik fat i bolden og med en tilbagelægning til Villads Rath fik han sparket til bolden med det samme. Bolden blev rettede af og røg i mål…. 3-2 til Kastrup…. Dommeren fløjtede kampen af, inden bolden nåede ud af målet. 

Det var godt at se at drengene ikke gav op men fightede til det sidste. Kastrup fik også belønningen til sidst som fortjent. En rigtig arbejdssejr. :-D 

Målscore:
Alexander Melsted 1
Sofus Felland 1
Villads Rath 1

Kampens spiller: Sofus Felland

 

Kampreferat fra A-holdets kamp mod GVI i torsdags.

 

Torsdag d. 3. oktober var Kastrup U16 1 på besøg hos GVI. En kamp som var meget intens. GVI starter meget aggressivt ved at presse Kastrup over hele banen.

Det havde Kastrup svært ved at spille sig ud ad specielt i forsvaret, hvor vi ikke får clearet bolden ud af zonen. Det scorer de to gange på, og vi går derfor til halvleg bagud med 2-0.

I pausen snakker Kastrup om at få ro på spillet og køre bolden rundt. Det gør drengene heldigvis, og vi får stille og roligt styr på spillet.

GVI får en mand udvist med gult kort, og Kastrup kommer på 2-2 og skal bare holde resultatet. Men desværre får GVI scoret 2 gange til sidst hvor vi ikke er aggressive nok i forsvaret og sparker bolden ud.

Vi taber 4-2 mod et meget stærkt, men også til tider lidt for aggressivt GVI-hold .

Der er situationer i løbet af kampen, hvor man altid kan diskutere, om vi bliver snydt af dommeren. Der er bl.a. et straffespark som godt kunne være blevet dømt. Udover det bliver der dømt offside på en friløber til Andreas, som løber fra sin egen bane halvdel og derfor ikke kan være offside. Men det er igen en dommervurdering, og den må man respektere!!! 

Stor ros herfra til alle spillere for ikke at lade jer provokere eller lade jer slå ud af nogle af de situationer, som ikke faldt ud til Kastrups fordel. Træneteamet er glade for at være trænere for denne årgang, hvor der er en god indbyrdes forståelse af, hvordan man ønsker at spille fodbold på U16. :-) 

FORZA KASTRUP!!!