Menu

Covid-19

FODBOLDENS CORONA-REGLER:

GÆLDENDE RETNINGSLINJER FRA DEN 26. NOVEMBER. 2021 (DBU og Tårnby Kommune)

Regler er opdateret i forhold til myndighederne udmelding gældende fra 29. November samt DBU København og Tårnby kommune.

Høje smittetal i Tårnby Kommune (opdateres...)
Sundhedsmyndighederne anbefaler smitteforebyggende tiltag i Tårnby Kommune på grund af høj lokal smitte.

For idræts- og foreningslivet mv. (Tårnby kommune) Læs mere evt. her
Foreningsaktiviteter, træning, kampe, turneringsaktiviteter, stævner mv. kan fortsat gennemføres med øget fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, herunder:

  • Opfordring til, at alle møder op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten.
  • Opfordring til så vidt muligt at afholde aktiviteter, herunder sociale arrangementer, inden for mindre og faste grupper/hold, hvor dette kan gøres som en naturlig del af aktiviteten.
  • Opfordring til så vidt muligt at aflevere og hente børn udendørs. Forældre og andre voksne opfordres endvidere til at holde afstand. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.

 

Anbefalinger til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte (DIF) Læs mere evt. her

Dem opfordrer vi alle berørte foreninger til at følge:

  • Klæd om hjemmefra
    I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten.
  • Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
    Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen.
  • Hold afstand
    Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.
  • Opdel aktiviteterne i mindre grupper
    Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.

SEKS SPØRGSMÅL OG SVAR OM DE NYE ANBEFALINGER

Kulturministeriet har i samarbejde med DIF og DGI udarbejdet et sæt anbefalinger på børn- og ungeområdet til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte.

Dem opfordrer vi alle berørte foreninger til at følge.

  1. Gælder de nye anbefalinger alle idrætsforeninger?
    Nej, de nye anbefalinger er målrettet klubber og foreninger i kommuner eller sogne med særlig højt smittetryk. Læs mere evt. her

  2. Er det kun børn og unge i grundskolen, som de nye anbefalinger omhandler?
    Ja, de nye anbefalinger omhandler kun børn og unge i dagtilbud og grundskolen i kommuner og sogne med særlig megen smitte.

  3. Må unge og voksne, der ikke går i grundskolen, klæde om til træning?
    Ja, de nye anbefalinger omfatter kun børn og unge i dagtilbud og grundskolen i kommuner og sogne med høj smitte.

  4. Må forældre fortsat følge deres børn ind til træning – og hente dem inden for efter træning?
    Det anbefales, at forældre til børn og unge i kommuner og sogne med særlig høj smitte i videst mulige omfang ikke følger børnene ind, men i stedet henter og bringer ved indgangen (udendørs).

  5. Må vi afholde planlagte sociale aktiviteter som fx juleafslutning, selv om vores forening ligger i en kommune eller sogn med høj smitte?
    Ja, myndighederne fraråder ikke sociale aktiviteter, men opfordrer til at udvise sund fornuft.

    Hvis I afvikler sociale aktiviteter, bør I samtidig have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag som fx håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.

    Det er derfor op til den enkelte forening selv at vurdere, om fx en planlagt juleafslutning skal gennemføres eller ej.

  6. Må vi spille kampe og afvikle stævner?
    Ja, foreningsaktiviteter, stævner, kampe mv. kan fortsat gennemføres med fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, også i kommuner og sogne med høj smitte.