Menu

Bacher Work Wear er ny sponsor for flere hold i Kastrup Boldklub

image
23. februar 2022 kl. 00:02
Kastrup Boldklubs 1.senior siger tak for støtten til Bacher
Bacher Work Wear er ny sponsor for flere hold i Kastrup Boldklub
Når virksomheder tegner sponsorater i klubber og foreninger så ligger deres primære fokus ofte på eksponeringen omkring klubbens 1. hold – altså 1. senior - og derefter drøfter man så muligheden for, at virksomheden også støtter ungdomsafdelingen på forskellig vis.
I dialogen med Bacher Work Wear var det den omvendte rækkefølge, for ”Bacher” kontaktede os med ønske om, at støtte Kastrup Boldklubs ungdomsafdeling med særlig fokus på de 4 pigehold i klubben.
”Vi havde nogle gode drøftelser om mulighederne for eksponering i klubben og i løbet af disse møder blev vi for alvor opmærksom på den opbygningsfase som klubbens 1. hold gennemgår i disse år, og derfor besluttede vi, at udvide sponsoratet til også at omfatte klubbens 1. senior” udtaler Peter Vallentin, der er adm. direktør i Bacher Work Wear.
Det er en af Amagers sværvægtere der indtræder i Kastrup Boldklubs erhvervsnetværk.
Bacher Work Wear er landets førende leverandør af arbejdstøj, sikkerhedssko og uniformer og leverer erhvervsbeklædning til mange tusinde danske medarbejdere i bl.a. Københavns Lufthavn, Bravida, Kemp & Lauritzen og Forsvaret men også til udenlandske virksomheder som DSV medarbejdere i hele verden, Rambøll internationalt osv.
På Amager er Bacher måske bedre kendt på deres herretøjsbutik på Amagerbrogade 19, hvor de fører kendte mærker som BOSS, Gant, Stenstrøms, Eton, Lloyd, Lacoste og mange andre spændende produkter og en del af sponsoraftalen er også, at alle Kastrup Boldklubs medlemmer får 20% rabat på alle ikke-nedsatte varer i butikken i hele 2022.
Bacher er etableret i 1897 og virksomheden dermed kan fejre 125 års jubilæum i år og vi glæder os til, at være med til, at eksponere Bacher både internt i klubben men også når vores 4 pigehold og 1. senior spiller kampe foran en masse tilskuere både hjemme og ude.
Du kan læse mere om Bacher på www.bacher.com