Menu

Breaking News – Kastrup Boldklub ansætter Sponsor/erhvervschef

image Kastrup Boldklubs formand Thomas Hjerrild Erhverv/Sponsorchef John Martinussen
Thomas Jul og John Kenneth / bestyrelsen
19. juni 2021 kl. 13:44
Vi ønsker John velkommen i klubben og glæder os til samarbejdet :-)

 

Erhverschef til Kastrup Boldklub

 

Det er med stor glæde, at vi kan meddele at vi pr. 9. juni 2021 har indgået et samarbejde med John Martinussen som sponsor/erhvervschef i Kastrup Boldklub. John vil være ansvarlig for at opbygge, facilitere og drive et sponsorprogram og erhvervsnetværk,  helt i tråd med klubbens strategi om at styrke klubbens økonomi, og dermed fortsatte udvikling.

 

 

Præsentation af John Martinussen

Jeg hedder John Martinussen og er 51 år. Jeg bor i Næstved med min familie. Som aktiv fodboldspiller gennem ca. 21 år har jeg været i fem forskellige klubber og spillede i Ynglinge Mesterrækken, da jeg var mest seriøs 😊 Jeg har spillet skolefodbold og været på forskellige udvalgte hold som ungdomsspiller. Gennem hele min opvækst har jeg været involveret i frivilligt arbejde i den lokale fodboldklub, hvor jeg har haft roller som bestyrelsesmedlem, træner, dommer og spiller.

Erhvervsmæssigt har jeg de sidste 8 år drevet min egen konsulentvirksomhed, hvor jeg arbejder med strategi, HR og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder indenfor en række forskellige brancher.

Jeg har været aktiv deltager i flere forskellige erhvervsnetværk, herunder HB Køges ”Netværket” og BNI. Jeg ser rigtig meget frem til at skabe en attraktiv erhvervsklub for Kastrup Boldklub, hvor der vil blive skabt værdi for sponsorerne i form af mere forretning, stærke relationer og brugbare værktøjer til at udvikle deres virksomheder. Sponsoraterne skal være en del af fundamentet til den udvikling Kastrup boldklub gennemgår i disse år, så klubben igen kan bringe unge talenter frem i deres vej til at nå deres mål, samtidig med at bredden får de bedst mulige betingelser.