Menu

Kastrup Boldklub søger trænere til vores hold på drenge/herrer siden

image
/ C. Theilgaard og Thomas Jul
26. december 2021 kl. 18:21
En større sportslig sammenhængskraft og nye strategiske tanker skal gøre Kastrup B. til en stærkere fodboldforening. Men det kræver flere hænder og dermed flere trænere! SKAL DU VÆRE MED! :-)

 

Kunne du tænke dig at blive fodboldtræner i en fantastisk fodboldklub med masser af energi?

 

Kastrup Boldklub er netop igang med at definere en ny børne- og ungdomsstrategi, som har relation til klubbens mission, vision, formål og værdier.

Dertil har vi brug for fodboldtrænere.

 

Vi er en klub med en unik historie som blandt andet tæller landsholdsspillere som Jan Heintze og Kenneth Perez. Derudover har vi spillet ni år i landets bedste række. Vores klubhus summer af energi, og vi er en klub, hvor vi vægter sammenholdet højt, og som vi er stolte af at repræsentere.

Derudover har vi et tæt samarbejde med DBU og FCK (samarbejdsklub), som bl.a. hjælper os med det strategiske arbejde og med at skabe sammenhængskraft på banerne. Hvis ovenstående fanger din interesse, så læs endelig videre.

 

Kvalifikationer

Som træner i Kastrup Boldklub er du forpligtet til at sætte dig ind i klubbens kommende børnestrategi og nuværende blå tråd, som tilsammen bliver klubbens sportslige guideline. Den beskriver hvordan vi træner på de forskellige årgange.

Vi forventer du besidder de grundlæggende basale fodboldteknikker og har basal fodboldforståelse. Ydermere forventer vi, at du ønsker at lære mere om verdens mest forunderlige spil.

En vigtig del af jobbet er at være reflekterende og løsningsorienteret i samspil med dine trænerkollegaer med fokus på at udvikle vores spillere.

Jobbet som træner i Kastrup Boldklub kan til tider være tidskrævende, så det er vigtigt, at du kan afsætte tiden i den periode der spilles fodbold det kommende år. Mange trænere oplever sågar en opblussende passion for trænergerningen i Kastrup Boldklub, at de også vælger at påtage sig andre opgaver.    

Som træner forventes det, at du har menneskelig indsigt.

Du er udadvendt og søger dialogen på banen, såvel som ude for banen.

Du skal se dig selv i en amatørforening, hvor vi arbejder sammen som ét hold, som både inkludere bestyrelsen, den sportslige ledelse og dig som træner. 

 

Vi tilbyder

  • DBU Træneruddannelse.
  • Sparring med andre trænere og sportsligt udvalg.
  • Løn / godtgørelse.
  • Glade børn og unge som har lyst til at spille fodbold.
  • Et fantastisk klubhus med dejlig mad og et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne.
  • Sociale arrangementer

 

Hvis ovenstående har fanget din interesse og du kan se dig selv i fællesskabet omkring Kastrup Boldklub, så bedes du kontakte trænerkonsulent og pigeformand Christian Theilgaard via e-mail: Chr_The@hotmail.com

 

OBS: Du bedes sende en motiveret ansøgning, et billede og et CV. 

Derefter tager vi kontakt til dig, og fortæller dig om vi gerne vil se dig til en samtale:) 

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

De bedste hilsner

Kastrup Boldklubs bestyrelse og sportslige udvalg