Menu

KBK-nyt - uge 19 og 20: Hørt på sidelinjen!

image Billede fra CPH Cup - afviklet i Kastrup Boldklub
/ C. Theilgaard
14. maj 2021 kl. 19:09
Kontrakter, trænerkabale, madordning til fodboldskolerne og CPH Cup

 

Kastrup Boldklubs nyhedsbrev - uge 19 og 20 2021

 

Kontrakter

Kastrup Boldklubs sportslige udvalg er i gang med at få trænerkabalen for den nye sæson til at gå op. Der afholdes samtaler med trænerne i klubben, hvor vi deler hinandens tanker om hvilke hold, vi hver især tænker de skal træne. Når det er på plads, håber klubben at vi også kan få kontrakterne på plads, så vi på den måde kan færdiggøre aftalerne med trænerne. Men da coronaen har sat en stopper for samtalerne i klubben, har vi konstant skulle finde på alternative løsninger. Det har forsinket processen, hvilket også betyder at kontrakterne formentlig ikke kommer helt i mål inden sommer. Men vi gør hvad vi kan! :-) 

TIL ALLE DER LÆSER DETTE NYHEDSBREV: Tøv ikke med at kontakte klubben, hvis I hører om, eller selv gerne vil træne et hold / en årgang i Kastrup Boldklub. 

 

Nyt om trænerkabalen - 2021/2022

  • Casper Springer bliver ny cheftræner årgang 2009 
  • Jamal fortsætter på årgang 2009. 
  • Morten Holm Nielsen fortsætter som årgangstræner på årgang 2011.
  • Hele teamet på årgang 2008 fortsætter sammen. Dvs. Hai fortsætter som årgangstræner, og så har han Mie, Kristian og Mathias med som assistenter. 
  • Lars, Martin, Niclas og Johnny fortsætter som trænere for vores pigeafdeling.

 

Madordning til fodboldskolerne

Besked fra Johnny i Café Røllike:
Der vil være mad på begge fodboldskoler til sommer. Det koster 250kr for alle dage. Folk skal skrive navn på barnet, hvad uge de skal på fodboldskole.
Pengene skal indsættes på dette kontonummer i arbejdernes landsbank :
- 5341
- 0000246170

Hilsen Johnny 👍🏻

 

Liv i Café Røllike

Det er super fedt at antallet af spisende gæster i Café Røllike er højt, og samtidig passer folk godt på hinanden ved at overholde reglerne med mundbind og coronapas. Johnny og hans crew er glade for at se, hvor mange der gerne vil spise i caféen efter årgangenes træningspas. Det skaber det liv, som vi alle har manglet i den lange nedlukningsperiode. Tak til jer allesammen for at benytte klubbens café..., det betyder meget for caféen og Kastrup Boldklubs bestyrelse. :-) 

 

CPH Cup - EM event i Kastrup Boldklub

(teksten er hentet på facebook fra vores U10 træner Claus Stenkjær)
Kære Nabo
I går var en af de dage, hvor man virkelig kunne mærke, at sommeren er på vej - særligt hvis man var til stede i Kastrup Boldklub. Her var nogle U10 hold fra Amager nemlig coronasikkert samlet til fodboldstævnet ’CPH Cup’.
Stævnet er skabt i partnerskab mellem Kastrup Boldklub, DBU og Lufthavnen i anledning af EURO2020. Det var nogle gode timer fyldt med lyden af råb og spark hen over grønsværen. Samtidigt med der blev taget højde for alle Corona-forholdsreglerne 
Gårsdagens CPH Cup er én af mange arrangementer, der afholdes i København i forbindelse med EM i fodherrefodbolold. Vi er glade for også at kunne bidrage til fodboldfesten 🥳 Skal du se EM-fodbold?

 

 

God nyhed fra OK benzin

30 % ekstra i sponsorstøtte det næste år

Ekstra støttekroner det næste år.

Vi tror på, at foreningsliv og fællesskaber giver energi til Danmarks lokalsamfund. Og vi ved, at mange foreninger og klubber har været udfordrede af nedlukninger. Men vi går heldigvis mod lysere tider – og sammen med vores forhandlere giver vi 30 % ekstra i sponsorstøtte det kommende år, så din forening lidt hurtigere kan komme tilbage for fuld styrke.

Du kan støtte din lokale forening eller klub ved at få et gratis OK Benzinkort
eller tanke med OK’s app. For jo mere du tanker, jo mere støtter du.

 

Udvalgte resultater fra Kastrup Boldklub 

  • U14 2 - GVI 2: Det endte med en sejr til GVI på 2-3
  • U19 2 - BK Vestia: Det endte med en sejr til Kastrup på 2-1
  • 3. senior - Fremad Valby 5: Det endte med en sejr til F. Valby på 2-3. 
  • U14 2 - BK Frem: Det endte med en sejr til Kastrup på 2-1
  • U11 piger - HIK: Det endte med en sejr til Kastrup på 4-1
  • U15 2 - Jægersborg: Det endte med sejr til Jægersborg på 1-2
  • U14 3 - Dragør: Det endte med en sejr til Dragør på 1-2
  • Serie 3 - FC Nyhavn: Det endte med en sejr til Kastrup på 1-0
  • Masters (7-mands) - B1908: Det endte med sejr til B1908 på 4-3

 

I ønskes en dejlig weekend. 

Hilsen skribenten / Theilgaard