Menu

KBK-nyt - uge 25 og 26: Hørt på sidelinjen!

image
/ C. Theilgaard
25. juni 2021 kl. 09:42
Banerne lukker i fire uger, finalestævne på Ofelia Plads, opdatering af hjemmeside, fodboldskole og god sommer:)

 

Kastrup Boldklubs nyhedsbrev 2021 - uge 25 og 26

 

 

Banerne lukker i fire uger

Tårnby Kommune lukker Kastrup Boldklubs bane 1, 2 og 3 i uge 27, 28, 29 og 30. Derfor må ingen udføre træning på de tre baner i den periode. Kommunen fortæller at der skal lappes huller og sås noget mere græs. Ydermere skal banerne have hvile ovenpå en lang vinter og en hektisk forårssæson. 

Hvis man gerne vil udføre træning på græs i sommerferien, henviser vi til strandens græsareal eller bane 4.  

 

 

Finalestævne på Ofelia Plads

Søndag d. 20. juni var Kastrup Boldklubs U10 afdeling til CPH CUP finalestævne på Ofelia Plads, hvor den officielle EM Fanzone hører til. Det var en kæmpe oplevelse for alle spillerne 🙂
Banen på Ofelia Plads er kun 10 x 20 meter, så det er svært udføre poleret fodboldspil. Til gengæld blev der ikke sparret på fysikken, og tacklinger var der mange af. Ydermere blev der scoret rigtig mange mål, så alt i alt må man betegne oplevelsen som værende meget højintens. 😃
Både drengene og pigerne deltog i finalestævnet. For drengenes vedkommende havde KBK to hold med i D-rækken og et hold i C-rækken. Her vandt C-drengene deres finale, mens D-drengene skulle spille om 3. og 4. pladsen. Kæmpe tillykke med de flotte præstationer. 🙂
Pigerne skulle også spille finalestævne. De vandt også deres turnering efter to tætte kampe mod Dragør og Tårnby FF. Stort tillykke til pigerne med den flotte præstation 🙂

 

 

AGF deltager ved årets Crowne Plaza Elite stævne

AGF deltager ved årets Crowne Plaza Elite Cup 2021. AGF er en af de ældste og mest traditionsrige klubber i Danmark, og er ofte med ved Crowne Plaza Elite Cup.
AGF deltager i 2021 i både U14 og U15 drenge rækkerne.
English:
We can now announce AGF as the next club confirmed for Crowne Plaza Elite Cup 2021.
AGF is one of the oldest and most rich-in-tradition clubs in Denmark, and are often part of Crowne Plaza Elite Cup.
AGF will play in both the U14 and U15 boys tournaments in 2021.

 

 

Fodboldskolen i uge 26

Kastrup Boldklub har lige afholdt en fantastisk fodboldskole, kun for piger. Udover at spille fodbold, blev der afholdt fotografering, spist boller og drukket kakao, afholdt vand-event hvor trænerne fik vand, hvis pigerne ramte overlæggeren, og så fik pigerne mulighed for at spille mod trænerne / lederne. Regn i store mængder gjorde at vi måtte aflyse vores strandtur onsdag eftermiddag, og det blev ikke bedre de kommende dage, så vi må have strandturen til gode til næste år:) 

Tak til trænerne og assistenterne, Martin Larsson, Thomas Hjerrild, Mie Almind, Victor Kroupa, Victor Ziegler og Anton Jul for deres engegement og energi ude på banerne. Vi er sikre på at pigerne har haft den vildeste fest sammen med jer:) 

Også tak til Johnny og hans crew for den dejlig mad. 

Mvh. skolelederne Christina Sandholt og Ane Aasand samt trænerleder Christian Theilgaard

I kan finde billeder fra pigefodboldskolen på Kastrup Boldklubs officielle facebookside: https://www.facebook.com/kastrup.boldklub 

Planen er at afholde vores egen fodboldskole for piger til næste år. 

 

 

Opdatering på hjemmesiden

I løbet af sommeren / sensommeren skal hjemmesiden opdateres. Gamle nyheder skal fjernes, vores info om Crowne Plaza stævne skal opdateres, holdoversigten skal fornyes, sponsoroversigten skal opdateres og så skal al kontaktinfo på vores trænere / holdledere fornyes og opdateres. 

Et mål er også at hver årgang skriver lidt om sin årgang og sender et billede til den kommende webmaster, der sørger for at få lagt billede og tekst ind under årgangenes "site" på KBK's hjemmeside. Her må der gerne stå lidt om hvad der kendetegner årgangen samt lidt om årgangens træningstider. :-) 

 

 

1. seniors har færdiggjort sæsonen

Stort tillykke til 1. senior. De blev i Københavnerserien efter et temmeligt nervepirrende slutspil, hvor drengene også var afhængige af andre resultater. Det hele flaskede sig til sidst og heldigvis faldt resultaterne ud til Kastrups fordel. Det bliver spændende at følge holdet i sæsonen 21 / 22. Trænerteamet og drengene ønskes en rigtig god sommer. 

 

 

Rigtig god sportssommer :-) 

I ønskes alle en rigtig dejlig sommer. Der er rigeligt med sport i fjernsynet..., EM, OL, Tour De France og Wimbledon, så I kommer næppe til at kede jer! :-D 

 

KOM SÅ DANMARK.... VI HEPPER ALLE PÅ JER! :-) 

Og hvem ved...., måske vi også kommer til at heppe på jer søndag d. 11. juli, hvor der spilles finale på Wembley:) 

 

Det var sidste nyhedsbrev fra undertegnede...

Pas godt på jer selv og hinanden og fortsat dejlig sommer til jer allesammen. 

/ Theilgaard.