Menu

KBK-nyt - uge 53 (2020) og 1 (2021): Hørt på sidelinjen!

image
/ C. Theilgaard
05. januar 2021 kl. 12:49
Godt nytår, KBK lukker ned, nye vandhaner og en sprængt postkasse

 

Kastrup Boldklubs Nyhedsbrev - uge 53 (2020) og uge 1 (2021)

 

Godt nytår

Kære alle medlemmer og interessenter i Kastrup Boldklub. 

Vi håber I har haft nogle dejlige juledage og kom godt ind i det nye år, trods restriktioner og forsamlingsforbud. Vi oplever alle en tørst for at komme til at spille fodbold igen. Trænerne og spillerne hungrer efter at komme ordentligt igang igen, men vi må væbne os lidt med tålmodighed. Kampe og stævner er aflyst indtil videre, og klubben har valgt at lukke helt ned efter de nye restriktioner blev meldt ud. 

Til gengæld går vi mod lysere og varmere tider. Det skal vi hele tiden have for øje, selvom det er meget koldt for tiden:)

Vi skal nok komme over på den anden side...., det kræver bare noget mere tålmodighed. Netop tålmodigheden er blevet sat på prøve utallige gange i løbet af 2020, grundet virussen og restriktionerne, men heldigvis har vi også oplevet en glædesrus hver gang der er blevet lempet på restriktionerne, og ikke mindst da vi kom tilbage på træningsbanen i foråret. 

Da vi ramte 18. maj sidste år, var det en glædens dag, fordi vi, efter en total nedlukning, fik lov til at betræde græsset igen. :-) Vi glæder os til at opleve "Kicket" igen:) 

HUSK også...., at den dag vi får lov til at indføre begrebet flokimmunitet, bliver en dag vi aldrig kommer til at glemme. Såhh..., lad os holde ud lidt endnu! :-) 

 

Kastrup Boldklub LUKKER helt ned til og med d. 17. januar

Kastrup Boldklub har valgt at lukke AL AKTIVITET ned i klubben til og med d. 17. januar. 

Hvad lukker ned?

Tøjsalg og tøjudlevering hos Anette er stillet på stand-by til og med d. 17. januar, da vi heller ikke må holde kontoret åbent.

Café Røllike er også lukket ned, og derfor kan der ikke købes mad og drikkevarer i caféen.

Med et forsamlingsforbud på 5, og en opfordring til at man kun ser de allernærmeste, har gjort at klubben også har valgt at lukke ned for al træning. Kampene var i forvejen lukket helt ned. 

Den muterende engelske virus, som smitter væsentlig mere, end den virus vi kender, er vi nødt til at have endnu mere respekt for. Derfor kan vi kun håbe på at de indsatser regeringen og myndighederne sætter igang, gør at vi senere i januar kan vende tilbage til træningsbanen. 

Men som statsministeren sagde, så skal vi nok regne med en forlængelse af de gældende restriktioner. 

Pas på jer selv og hinanden derude:) 

På vegne af klubbens administration, bestyrelse og sportslige udvalg. 

 

Nye vandhaner

Jubiii!!! Klubbens vagter er igang med at udskifte alle vores vandhaner på toiletterne i omklædningsrummene og på toiletterne på 1. sal. De gamle vandhaner har vist også aftjent deres værnepligt. Nogle af de folk, som har været i klubben i flere år, mindes ikke at de har været udskiftet, og klubhuset blev altså indviet engang i 80'erne. Så der er kun tilbage at sige tak til de gamle vandhaner..., I har været uundværlige;)

Velkommen til de nye vandhaner..., de er flotte ik!! :-) 

 

En sprængt postkasse

Desværre har der været ubudne gæster omkring klubben nytårsaften. Vores gamle klubpostkasse er sprunget i stykker..., givetvis med et kanonslag. Forhåbentlig kan vi inden længe få den erstattet. 

 

I ønskes alle en dejlig uge:)

Mvh. Skribenten / Theilgaard