Menu

Uge 39 - KBK NYT

image
29. september 2021 kl. 20:33
Uge nyt er tilbage i Kastrup Boldklub!. Så følg med her. Fremover vil der hver uge komme opdateringer og nyheder fra alle årgange i Kastrup Boldklub

Uge nyt er tilbage i Kastrup Boldklub!.

Følg med her. Fremover vil der hver uge komme opdateringer og nyheder fra alle årgange i Kastrup Boldklub

 

U15 drengene

Kastrup Boldklubs u15 tabte smalt til KBs liga reserver.

2-1 til KB blev resultatet af en flot spillet fodboldkamp, hvor Kastrups u15 drenge mødte ligareserverne fra KB. Det var et udmærket resultat ifølge cheftræner Kennet Irsdal. Det vidner om der bestemt er potentiale hos de unge knægte fra Kastrup.

Målscorer i kampen blev William Suarez.

Kampens spiller måtte Lionel Rudy og William Seidelin deles om.

 

Kastrup Boldklubs u11 fik besøg af Østerbro IF

Kastrups u11 drenge fik lørdag d.25/09 besøg af Østerbro IF, hvor holdet tabte 3-6. I en kamp hvor game planen ikke lykkedes var der andre positive ting at tage med fra kampen. U11 drengene viste nemlig sig at være giftige på omstillinger.

 

Træner for holdet Morten kommenterer følgende på kampen” Vi holdt ikke aftalen om at holde fast i bolden og bygge spillet op. I stedet var vi gode til at erobre og score på kontra”

 

Kastrups 1.Senior fik sæsonens første nederlag mod Vigerslev BK.

1.Senior fik i weekenden sæsonens første nederlag mod Vigerslev BK efter det man må betegne som en godkendt sæsonstart, hvor holdet har fået 8 point i de første 5 kampe. Det rækker til en 6. plads i tabellen, hvor man samtidig har en kamp i hånden, da flere af holdene i KS har spillet 6 kampe. Det vil sige, at man i den kommende weekend med en sejr kan spille sig op på en 3. plads afhængigt af andre resultater. Kastrups 1.senior skal i weekenden gæste Husumparken, hvor modstanderen er Husum BK som pt. Befinder sig på en 8.plads kun 1 point efter Kastrup.

 

Assistent træner Rene Boilesen har udtalt følgende om kampen mod Vigerslev.

Hvad blev kampafgørende?
- De var mere effektive end os.

Er du tilfreds med det udtryk, som holdet viste, og hvorfor?
- Ros til spillerne for at være klar fra start og for at tro på point lige indtil deres sidste scoring. Vi skal dog være mere effektive i begge felter og så manglede der lige 10% af den arbejdsindsats vi har set de foregående kampe.

Hvad skal I forbedre inden næste kamp?
- Afslutningerne og vores genpres skal forbedres.

Hvor meget mangler I for at nå jeres topniveau?
- Vi har et ung hold som udvikler sig fra kamp til kamp. Så hver spiller kan/skal lægge et lag på deres niveau, og så må vi se hvor topniveauet lander.

Hvordan var banen, og havde det indflydelse på opgøret?
- Lidt for langhåret og ikke til vores fordel. Vores kommune vil desværre ikke slå den kortere.


Hvad synes du om opbakningen?
- Der var mindst lige så mange fra Vigerslev som fra Kastrup, så der var god stemning.

Hvem var kampens spiller ifølge dig, og hvorfor?
- Syntes ikke, at der var nogen markerede sig ekstraordinært. 

  

 

Sikke en stor fodboldweekend for Kastrup Boldklubs pigeafdeling. Flere af vores nye spillere har fået deres officielle kampdebut på 8-mands U11 og på U14/U16.

Lysten til at spille fodbold og opbakningen pigerne i blandt i Kastrup Boldklub er i top!

Formand for pigeafdelingen i Kastrup Boldklub Christian Theilgaard knytter her et par ord til positive set up i Kastrup Boldklubs pigeafdeling.

”Det er dejligt at vide at langt størstedelen af pigerne gerne vil spille kampe og på den måde vise Kastrup-flaget frem. Som pigeformand kan jeg kun være glad for pigernes glæde ved at spille kampe..., det er nemlig ikke alle steder det er sådan. Flere klubber har problemer med at stille hold, og det handler primært om pigernes manglende lyst til at spille kampe og at de ikke ønsker at fejle på en fodboldbane.”

MEN SÅDAN ER DET HELDIGVIS LANGT FRA I KASTRUP BOLDKLUB!

 

U14/U16 pigerne havde første officielle kamp mod Ølstykke.

Der var tale om en kamp under perfekte forhold, hvor banen ikke kunne stå mere snore lige og vejret var godt. Pigerne ender med at tabe 5-1, men der følger stadig rosende ord med fra Christian Theilgaard som tilføjer følgende kommentar til kampen..


Når det er første træningskamp og første kamp for omkring halvdelen af holdet, så skal man acceptere at vi ikke spiller poleret fodbold. I den sammenhæng var Ølstykke en anelse bedre end os. Ydermere havde de også 2-3 spillere, som var et niveau over alle andre. Derfor tabte vi også kampen 5-1.

Men det skal ikke fylde efter idag. Det skal oplevelsen af kampen. Heldigvis var alle godt tilfredse efter kampen, og de syntes allesammen det var sjovt at spille en fodboldkamp”

 

Til slut er der rosende ord fra Christian Theilgaard vedrørende pigernes præstation.

”Stor ros til alle pigerne for at bevare roen og motivationen på banen. I skal også have ros for at tage duellerne, samt give positiv feedback til hinanden ude på banen. Kommunikationen mellem jer blev også bedre i løbet af kampen, og så kom I langt ved at praktisere de to ord..., FIGHT og VILJE. Sejt!!!”

 

Og der skal fra Theilgaard, klubben og alle os medlemmer lyde et særligt stort tillykke til pigerne med jeres første officielle træningskamp som hold..., Nicole, Aya, Karoline, Smilla, Philippa, Chili, Freja, Zoe, Mathilde, Wilma og Lærke. 

 

U13 pigerne viste ingen kærlighed mod lokalmodstanderne fra Sundby

U13 pigerne slog pigerne fra Sundby med cifrene 5-0. Det må siges at være noget af en bedrift, da kampene mellem de to hold plejer at være meget lige. Stort tillykke til pigerne med det flotte resultat.

 

U11 Pigerne:

Sikke en dejlig lørdag formiddag i Kastrup da vores U11 piger skulle møde Nørrebro United. Vi havde ikke mindre en 5, 8 mands debutanter med, men det kunne knap ses på banen og samtlige spillere ydede en fornem indsats.

Vi kommer lidt uheldigt igang og Nørrebro presser os godt i bund og efter en 10 minutters tid står det 0-2, men i løbet af halvlegen får vi mere styr på pladserne og spillet begynder at flyde bedre. 2 mål før halvleg gør at vi kan gå til pause med 2-2. Til anden halvleg kommer vi klart bedst ud og det var ligesom at de “nye” som ikke havde prøvet 8 mands før placerede sig bedre og gjorde det svært for Nørrebro at komme frem til vores mål.

Vi får sat et par flotte angreb op af Luna, Johanna og Safiyah som viser stort spil foran Nørrebros mål og midt i halvlegen er vi kommet foran 6-2. Nørrebro sætter en spiller mere på banen (gjorde de allerede ved 5-2) og herefter har de helt forståeligt mere pres op igennem midten og får lavet 2 hurtige mål så det nu står 6-4, men sejren var aldrig i fare og til sidst får vi prikket en mere ind og kan gå på weekend med en 7-4 sejr… 

Superfedt at se hvordan Matilde og Camille “fejer” op i forsvaret og Sofie på den defensive midt får sat nogle vildt gode tacklinger ind. På kanterne havde vi i dag 4 af debutanterne, Olga, Tora, Sigga og Sophia og her blev der løbet rigtig meget og kæmpet når luften var til det. Luna R havde også debut på mål og havde nogle gode redninger og flotte igangsætninger og vil helt sikkert vokse med opgaven. 

Tak til alle pigerne, Tora, Olga, Sigga, Sophia, Johanna, Safiyah, Luna R, Luna, Matilde, Sofie og Camille og tak til Jimmi (Safiyahs far) for at dømme kampen og til alle tilskuerne for at sprede god stemning.

Alt i alt en dejlig lørdag formiddag i Kastrup boldklub. 4 mål af Johanna, 2 af Safiyah og et enkelt af Luna.

 

 

U14 Drengene

Overnatning i Tutten og et flot comeback for u14 drengene

Onsdag spillede u14 drengene hjemmekamp hvor gæsterne var Valby. Drengene kom ikke planlagt fra start hvor der undervejs i kampen stod 0-3 på måltavlen til gæsterne. Det lykkedes dog at vende kampen fuldstændig på hovedet, hvor de leverede et rigtig flot comeback i en underholdende fodboldkamp som endte 3-3.

 

Overnatning, Fifa-turnering, spisning og hygge i tutten.

Fredag d. 24.09.21 havde vores årgang arrangeret overnatning i Tutten med spisning, FIFA-turnering og hygge. Rigtig godt or sammenholdet i truppen. Årgang arrangerer hver uge fællesspisning i klubben for alle årgangens spillere og familie hvor alle har mulighed for at komme op i klubben og blive en lidt større del af årgangens fællesskab. Et fællesskab som er meget stærkt spillerne imellem.

 

Her er et par billeder fra årgangens aften i tutten…

 

Tak fordi i læste med i denne uge.... Forza Kastrup Boldklub