Menu

1. senior fortsætte den gode stime i KS

image
/ Claus Jensen. Red.: C. Theilgaard
20. august 2020 kl. 09:20
Denne gang slog de FB med 2-0, som vandt 5-0 over Hvidovre i deres første kamp

 

Kampreferat af 1. seniors kamp mod FB

Kastrup vinder 2-0 og har nu en samlet målscorer på 5-1 i KS.

1. halvleg:

God indledning. Kastrup får spillet bolden rundt og får stresset FB. En opspilsfejl fører til FB's første chance. FB får bedre fast i kampen efter 13 min. FB holder fast i presset kortvarigt, men Kastrup får vendt spillet rundt og får igen et lille overtag.

Det veksler meget hvem der har overtaget. Bolden skifter retning mange gange, og det ligner meget en kamp om midtbanen. 

FB er generelt mest på bolden i slutningen af 1. halvleg, men der bliver ikke skabt de store muligheder. 

Kastrup får deres første store chance efter 35 min. Per rammer bolden med hælen, men målmanden fra FB redder flot. Lidt efter får FB frispark på kanten af feltet i venstre side, men sparker et par meter over mål.

Kastrup modtager et gult kort efter 42. min til nr. 6 Claes Gruba Jensen. Få sekunder senere bliver FB også reduceret til 10 mand, og så spiller de to mandskaber 10 vs. 10. 0-0 efter en chancefattig første halvleg, hvor bolden skiftede retning mange gange, men med et lille overtag til Kastrup. 

2. Halvleg.

Indledningen af anden halvleg ligner første halvleg. Kastrup har igen et lille spilovertag. Men efter et hjørne sker der pludselig noget! Per Petersen modtager bolden og vipper bolden op på hånden af en FB spiller. Dommeren dømmer straffe. Christian Grant (FIGO) eksekverer og 1-0 Kastrup. Der er spillet 13 min. af 2. halvleg. 

Kastrup har efterfølgende et par store chancer, men FB's målmand får reddet kastanjerne ud af ilden. FB er heller ikke ufarlige. De får også en stor chance i midten af halvlegen, men en stor redning af Anders i målet gør, at Kastrup bevarer føringen.

Lidt efter får Kastrup en omstilling. Valentin smider bolden ind over. FB's målmand halvklarer kun, og William scorer til 2-0 på riposten. Der er spillet 30 min.

Kastrup kommer igen til flere farlige situationer. FB er presset af et velspillende hjemmehold, der lige løber den ekstra meter for hinanden.

En del opspilsfejl fra Kastrup gør at FB stadig er med i slutningen af kampen. tilskuerne er ikke helt rolige på sidelinjen. Kastrup redder dog stormen af og ender ud med et clean sheet og endnu en sejr til samlingen. 

Stærk hold-indsats af et ungt men homogent kollektiv, der fungerer rigtigt fornuftigt under kyndig ledelse af Dirch Lund, Claus Jørgensen og René Boilesen. En fornøjelse at skulle følge holdet fremover.

Tillykke med de 2-0 drenge, en velfortjent og flot sejr til Kastrup Boldklub.