Menu

1. senior spillede uafgjort 2-2 på Bornholm

image
/ Emil Egestorp
19. oktober 2020 kl. 15:00
Anfører Emil Egestorp har skrevet referatet, og han var godt tilfreds med præstationen:)

 

Referat af 1. seniors kamp mod NB Bornholm

Forude ventede en 16 timer lang dag, da 1. senior mødtes 06:45 i lufthavnen. De skulle med bussen, men 2 spillere havde sovet over sig og nåede ikke bussen.
Heldigvis havde holdlederen plads og tid til at tage dem med til færgen. Lidt skidt start på dagen men trods alt var der ro på truppen.
5 spiller fra KB kampen var ikke med + der kom to afbud om fredagen. I Kastrups trup var der 4 første-års-seniorspillere og 3 anden-års-spillere, så det var en meget ung trup, der tog afsted til Bornholm.
Verdens bedste Johnny havde lavet lækker pasta salat til os, vi kunne spise da vi ankom til NB Bornholm. Derefter var truppen og træner teamet ude og gå en tur på ca. 30-35 minutter for lige at få løsnet benene og få snakket om kampen.
Kamp start:
Der var spillet ca 50 sekunder da Bondo sparkede den i kassen til 0-1, og så var vi ligesom igang! 1 min efter hoppede undertegnede op i en hovedstøds duel og fik hul i hovedet. Efter en snak med Dirch blev de enige om jeg skulle spille kampen færdig (For det var det jeg ville!). Jeg sad dog ude resten af første halvleg.
NB Bornholm scorede efter ca 10 minutter på et fladt indlæg også stod der 1-1.
2 min. før pausen spillede Bondo en helt fri Oscar Als, der viste god bold kontrol og fik den i kassen til 1-2.
2 halvleg
Victor, Per og Emil kom ind fra start.
7 minutter spillet slår Bornholm en bold ned til Kastrups forsvar, som ikke får den sparket væk. Det medførte at en NB spiller tog bolden og løb ned og scorede til 2-2.
Resten af kampen var meget frem og tilbage men Kastrups unge gutter viste god FIGHT!! 2-2 endte kampen.
De 3 Juul brødre havde taget den lange tur for at støtte os! Det betyder mere end de tror! Så tak til jer!
NB Bornholms tilskuere (der var mange) gav den gas for at hjælpe deres hold frem. Rigtig hyggelige tilskuer der også efter kampen kom ind og sagde tak for kampen.
Lige så vigtige NB Bornholms tilskuere er for dem, så er vores (Kastrup) lige så vigtige for os! Vi håber at se jer på lørdag kl 14 hjemme mod Hvidovre 🙌🏼
Jeg er utrolig stolt af at være en del af denne her klub og det her hold!
En stor tak skal også gives til Tanja, 1. seniors sportsterapeut. Hun havde mere end travlt under kampen og inden kampen. Der blev gjort en ekstraordinær indsats for at få alle spillere klar. :-) 
Mvh. anfører Emil Egestorp.