Menu

De to U19 trænere Patrick Pintos og Asger Vibov overtager 2. senior i Kastrup Boldklub

image
/ Theilgaard
17. juli 2020 kl. 17:26
De to herrer tager fire spillere med op..., en del af spillernes udviklingsplan!

 

Her følger en præsentation af vores nye team omkring 2. senior: 

 

Cheftræner: Patrick Candido Pintos

Patrick (kaldes Pintos) har spillet HELE sin ungdom i Kastrup Boldklub. I en alder af 15 år blev han hentet til BK Frem, men vendte efter noget tid tilbage til Kastrup. 

Pintos havde lige et pitstop i Amager FF, hvor han som 18 årig spillede i Københavnerserien. 

Derefter vendte Pintos igen tilbage til Kastrup, hvor han spillede i Danmarksserien (DS) under Michael Lagermann. 

Som træner startede Pintos som assistent på U19-holdet i Kastrup. Senere hen blev han cheftræner for selvsamme hold. Han har yderligere haft U17 B og 2. senior i klubben. 

Hans store drøm var at få U19 (årgang 2002) i Kastrup, og det fik han og Asger Vibov i sommeren 2019. Det lykkedes dem at få en flot midterplacering i Øst 2 i efteråret 2019. 

Nu skal Pintos prøve kræfter med 2. senior igen - sammen med Asger. 

 

Assistenttræner: Asger Vibov

Asger er er fra årgang 1992. Han spillede ofte midterforsvar, bl.a. som 15 årig på Øens Hold U17. Han spillede også med på FC Amager U17, hvor han blev forfremmet som anfører. 

Asger var også med på FC Amager U19 under Keld Uhre og Timos. Her spillede de i U19 divisionen. 

Som træner har Asger mest begået sig omkring U17 i Kastrup, men også i Vanløse for deres U17 hold. 

Da han vendte tilbage til Kastrup blev han igen træner for U17. Senere hen overtog han U19 sammen med Pintos og skal nu prøve kræfter med 2. senior. 

Som tilføjelse kan det lige nævnes at Asger også var forbi Olympia, hvor han var spillende assistent. 

Asger er kæmpe fan af Real Madrid..., tillykke med mesterskabet :-)  

 

Velkommen til jer begge to på 2. senior! 

 

Vi ønsker Dirch, René, Claus, Pintos, Asger, Mathias (3. senior) og Mads (3. senior) al mulig held og lykke med den kommende senior-sæson:)  

 

De bedste hilsner fra Kastrup Boldklubs bestyrelse og sportslige udvalg

/ Skribenten.