Menu

Lørdagens interne træningskamp mellem 1. og 2. senior endte med en 5-3 sejr til 1. senior

image
/ Theilgaard
18. juli 2020 kl. 15:51
Kampen kan betegnes som medrivende, underholdende og intens!

 

Referat af lørdagens interne træningskamp mellem 1. og 2. senior: 

 

På en fantastisk dejlig lørdag med solskin og ca. 25 grader var der dømt intern træningskamp mellem vores to højest rangerede seniorhold. 23 spillere deltog i kampen, hvilket betød et minimum af udskiftere;) Til gengæld fik spillerne vandpause efter ca. 23. minutters spil i hver halvleg. 

Heldigvis var der ikke behov for at stoppe kampen tidligere grundet for mange skader. Kampen blev gennemført (2 x 45 min.), og det var en begivenhedsrig én af slagsen. Ikke mindre end 8 mål blev der scoret. Tilmed blev der skabt et hav af chancer, hvor nogle af dem nok var sværere at skyde forbi;) 

Sådan noget er der heldigvis plads til at grine af, fordi spillerne viser, at de har det godt sammen. Som træner Dirch Lund sagde efter kampen "Dejligt I giver jer selv en sviner, istedet for at give svineren videre til din medspiller". Det er vigtigt man som spiller erkender egne fejl, og det gjorde spillerne idag. Ikke noget med at være efter hinanden! Det skaber ro og glæde hos spillerne, når dynamikken og relationerne er positive. 

 

Efter 1. halvleg stod der 1-2 til 2. senior. Fuldt fortjent, da der var langt mere bevægelse med og uden bold fra 2. holdsspillerne. De spillede bolden flot ud fra målmanden og formåede at skabe nogle gode kombinationer der til sidst havnede oppe hos angriberne. Specielt var Nicklas Plæhn en god opspilsstation, fordi hans fysik gjorde at 1. seniorspillerne ikke kunne få bolden fra ham.

Ved afslutningsspillet fik 2. senior ofte mange folk med frem, og det gjorde at chancerne blev større. Samtidig kom 2. senior ret ofte i overtal. De skabte klart mest i første halvleg og gik til pause med en fortjent føring på 1-2.

  • 0-1 ved Niclas Plæhn
  • 1-1 ved Jacob Skovgaard. Assist: Frederik Blyme. (I øvrigt en meget flot pasning i dybden)
  • 1-2 ved Niclas Plæhn. Assistenten stod Solo for. 

 

2. halvleg startede lidt som 1. halvleg sluttede. Det var 2. senior der sad på kampen, og de kom også fortjent foran med 1-3.

I løbet af halvlegen skiftede kampen dog markant karakter. Pludselig fik 1. senior deres kombinationer til at fungere. Deres to kanter Oscar og Per kom meget mere på bolden, og specielt Oliver på midten fungerede som en rigtig fin spilstation i det fremadrettede spil. Han var ved flere lejligheder en fornøjelse at følge..., specielt hans samarbejde med Oscar var flere gange unikt at se på.

1. senior forsøgte sig en del med opspil op gennem midten, med efterfølgende aflæg og pasning til kanten. Når det fungerede så det rigtig godt ud. Det hang selvfølgelig også sammen med at flere af 2. senior spillerne var trætte og ikke havde mere energi tilbage. Det gjorde ingenting, for deres indsats var mere end godkendt. 

Alle de chancer som 1. senior producerede i de sidste 20-25 minutter resulterede i fire mål, og derfor endte kampen 5-3 til 1. senior. Tak til begge mandskaber for en medrivende og underholdende forestilling. 

  • 1-3 ved Jacob Cardozo. 
  • 2-3 ved Oscar Egestorp. Assist: Oliver Albrechtsen 
  • 3-3 ved selvsamme Oscar. Per stod for assistenten. 
  • 4-3: Hattrick af Oscar..., tillykke! :-) Det var oven i købet med hælen. 
  • 5-3 ved Claes. Assisten stod Emil Egestorp for. 

 

Dommer: Cheftræner Dirch Lund dømte selv kampen. Respekt for det!! 

Dirch får med den rolle mulighed for at høre hvad spillerne snakker om inde på banen, og så kommer han tæt på situationerne. 

 

OBS:

  • I kan se deltagerne til dagens kamp i billedet foroven.  
  • 14 spillere fra 1. senior deltog ikke idag. 
  • 2. senior er normalt 20 mand i truppen, så de manglede også en del spillere. 
    • Dejligt med en stor seniorafdeling. Det er klubben meget glad for vi har.  

Tak for en dejlig oplevelse i solen og god weekend til alle:) 

Mvh. Skribenten / Theilgaard.