Menu

Kastrup Boldklub søger en årgangstræner til de mindste i mikroafdelingen

image
/ Christian Theilgaard og Allan Ivan Kristensen
15. april 2021 kl. 11:06
Skal du være Kastrup Boldklubs kommende mikrotræner? :-)

 

Kastrup Boldklub er en fodboldklub, hvor vi vægter fællesskab, udvikling og oplevelser højt. Det gælder særligt i vores mikroafdeling, der består af Babybold / Dream Team og årgangene U5, U6 og U7.

Vi mener, at det netop er i mikroafdelingen, at grundlaget for hele klubben skabes. Det er her de unge spillere stifter deres første bekendtskab med fodbold og fællesskab, og det første bekendtskab er som bekendt altid altafgørende. 

 

Derfor har vi også et øget fokus på mikroafdelingen og de træningsmetoder, der bruges her. Vi ønsker, at der skal være mere fokus på leg og storytelling. I den forbindelse søger vi en ny medarbejder, der har lysten og kvalifikationerne til at gøre følgende...

  • Bruge storytelling i træningen (eks. historier fra eventyrverdenen, som inkorporeres i træningen).
  • Være med til at udvikle en ny træningskultur for de mindste.
  • Varetage en vigtig koordinerende rolle i forbindelse med temadage / mikrodage i klubben.
  • Engagere forældre og frivillige i træningen.
  • Engagere sig som træner på to årgange, lørdag ELLER søndag. Årgangene er Babybold / Dreamteam (de mindste) og U5.
  • Skabe energi og glæde hos vores mindste børn.
  • Agere rollemodel og arrangere træning på børnenes præmisser

 

Derudover er det en fordel, hvis du er et kreativt menneske, der ikke er bange for at bruge din fantasi i træningen.

Du vil som koordinator for mikroafdelingen få rig mulighed for at sætte dit præg på Kastrup Boldklub. Derudover vil du også få ansvar og indflydelse på forskellige arrangementer i klubben, der retter sig mod de yngste spiller, fx mikrodage.

 

OBS: Arbejdet vil nemt kunne forenes med et fuldtidsstudium.

Andre kvalifikationer…

  • Som træner i Kastrup Boldklub er du forpligtet til at sætte dig ind i klubbens blå tråd, som er klubbens sportslige guideline, der beskriver hvordan vi træner på de forskellige årgange.
  • Vi forventer at du er nysgerrig på at lære mere om verdens mest forunderlige spil.
  • Som træner forventes det, at du har menneskelig indsigt, da du som træner arbejder med børn eller ungdom.
  • Du er udadvendt og søger dialogen på banen såvel som ude for banen.
  • Du skal se dig selv i en amatørforening, hvor vi arbejder sammen som ét team.

 

Vi tilbyder...

  • DBU Træneruddannelse.
  • Sparring med andre trænere og sportsligt udvalg.
  • Løn (afstemmes med bestyrelsen)
  • Glade børn og unge som har lyst til at spille fodbold.
  • Et fantastisk klubhus med dejlig mad og et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne.
  • Sociale arrangementer

 

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til…

  • Allan Ivan Kristensen (Mikroleder i Kastrup B.). Mail: aik@km.dk / Tlf. 29138323
  • Christian Theilgaard (klubkoordinator i Kastrup B.). Mail: Chr_The@hotmail.com / Tlf. 20275014

 

Sportslige hilsner fra Kastrup Boldklubs bestyrelse og sportslige udvalg