Menu

Projekt "Playmakers Inspired By Disney" er kommet til Kastrup Boldklub

image
/ Kastrup Boldklubs bestyrelse
19. marts 2021 kl. 15:58
Kastrup Boldklub får tildelt ét ud af 34 Playmaker-center. Læs mere i nyheden!

 


Kastrup Boldklub er stolt vært af Playmakers inspired by Disney

 

2021 bliver startskuddet for det første europæiske UEFA græsrodsprogram for piger. Danmark er blandt de 16 europæiske lande, der over de næste 2½ år vil skabe resultater og vækst i pigefodbolden. Kastrup Boldklub er en af de 34 værtklubber i Danmark, som sammen skal have næste generation af piger ind i fodboldklubberne og udbrede fodbold som en sport, der appellerer til begge køn.

 

Det nye koncept skaber rammerne for en innovativ introduktion til fodbold for piger i alderen 5 til 8 år, og det sker igennem leg og historiefortælling.   

 

Playmakers anvender en historiefortællingstilgang med de meget elskede Disney-universer for at motivere flere piger til at se det sjove i regelmæssig fysisk træning og fodbold. Kombinationen af legende fodboldøvelser og historiefortællinger giver pigerne sjove og unikke oplevelser, som forhåbentlig bliver startskuddet til et fodboldeventyr, hvor fodbolden vil bidrage med en masse magiske øjeblikke.  

 

Ved den første afvikling af Playmakers inviterer Kastrup Boldklub 20-30 0. og 1. klasses piger med fra den nærliggende SFO "Frøen". De bliver dermed de første til at afprøve den nye og innovative træningsform.

Senere hen har klubben en ambition om at gøre konceptet mere åbent, så alle piger i alderen 5-8 år kan tilmelde sig forløbet. Det kommer vi tilbage til!! :-) 

 

Et Playmaker-forløb dækker over 8 til 10 træningssessioner i KBK, med en ugentlig afvikling - nogle gange to - på vores anlæg (Adresse: Røllikevej 5, 2770 Kastrup).   

 

I de første sessioner har Playmakers fokus på at opbygge pigernes færdigheder i forhold til deres motorik, tilskynde til kreativ tænkning samt styrke kommunikationen med deres holdkammerater. I de senere sessioner introduceres pigerne til grundlæggende fodboldfærdigheder, men hele vejen igennem programmet er det sjov, glæde og boldleg der er i fokus.

 

Playmakers er for piger i alderen 5 til 8 år – både nationalt og i Kastrup – uanset niveau og fodboldviden, så længe pigerne har lyst til at udforske og opleve et fodboldeventyr, fortæller klubbens mikroleder Allan Ivan.  

 

”Når vi vælger at være vært for Playmakers, er det fordi, vi gerne vil have flere piger til at forelske sig i fodbold, for at gøre dem sundere, mere selvsikre, skabe venskaber og lære dem livsfærdigheder fortæller Allan Ivan Kristensen, som er primær kontaktperson for Kastrup Boldklub. 


”Vi synes, det er fantastisk, at UEFA, Disney og DBU samarbejder om det første internationale græsrodsprogram for piger. Det appellerer meget bredere og vil motivere mange nye piger til at snøre skoene og begynde til fodbold". 

 

 

 

 

Fakta om afviklingen af Playmaker-forløbet i Kastrup Boldklub:

  • Kastrup Boldklub
  • Røllikevej 5, 2770 Kastrup
  • Forløbet foregår på vores træningsbaner
  • Kontaktperson og kontaktinformation:
    • Allan Ivan Kristensen
    • Tlf: 29138323
    • Mail: aik@km.dk  
  • Praksis personer: Allan Ivan og Christian Theilgaard
  • KBK's Facebook side: "Kastrup Boldklub"

 

 

Vi glæder os til at se Frøens 0. klasses piger til en sjov og spændende oplevelse i Kastrup Boldklub. 

 

I løbet af foråret / sommeren annoncerer vi næste Playmaker-forløb, som ligger i efteråret 2021. 

 

Mvh. Kastrup Boldklubs bestyrelse og sportslige udvalg