Menu

Masters (7-mands)

Velkommen til 7-mands Masters
7 mands master spænder over spillere fra 53 år til 70 år og flere er i rigtig god form. De ældste spiller ikke kampe mere - der er lidt for meget tryk på og skaderne driller(mest pga af manglende udstrækning og opvarmning)
I vores spillertrup er der spillere med mange års tilknytning til Kastrup, ja sågar tidligere 1 holds spillere. Derudover har vi tilflyttere fra københavnerklubber og sågar nogle jyder der er FC Midtjylland fans. Det giver nogle gode dønninger i omklædningsrummet når vi taler om Superligaen.
Udover Superligaen har flere favoritter som Liverpool, Tottenham, Chelsea og MC United. Det giver anledning til mange drillerier efterhånden som sæsonen skrider frem.
En del af spillerne ses også privat og vi holder nogle gange om året sammenkomster med god mad og drikke. Vi spiller mod gode københavner hold f.eks Brønshøj, Vanløse, Dragør osv., og der er hård kamp om første pladsen. Vi spiller jo en halvsæson af gangen og vi har vundet de sidste mange gange. I året 2019/2020 blev mesterskabet afgjort i sidste kamp mod Herstedøster der inden kampstart lån nr 1 og efter kampen nr 2 efter Kastrup.
Vi har en skøn stemning, bortset fra lidt temperament på banen, når vi spiller bold og bagefter når der drikkes kolde øller og fortælles røverhistorier.
Vi har rejst sammen til Brasilien 2 gange, hvor vi har set karneval og spillet kampe mod lokale hold. Vi spillede nogenlunde lige om med de lokale og spise sammen med dem alle sammen. Fodbold forener trods sprogforskelle.
Vi har også været i Malaga og fået tæv mod et ungt hold og bagefter hygget med kæmpe frokost sammen med de lokale. Vi har planlagt en ny tur til Malaga. 
I denne sæson ligger vi nr 1 skarpt forfulgt af Vanløse. Vi kan selv afgøre mesterskabet ved at slå Dragør i den sidste kamp den 24. oktober og bagefter fejrer vi det med fælles spisning i kantinen hos Johnny.
Vores træning og fællesskab er supervigtigt for helbredet og sammenholdet på begge hold, så vi er superglade for træningstiden kl 17.30 om torsdagen på Storekunst.
Med venlig hilsen
Holdleder Lars Tronstrøm