Menu

Dalum IF inviterer til stort stævne på Fyn

image
Thomas Skov Petersen og Christian Theilgaard
23. februar 2024 kl. 13:32
Tidligere Kastrup spiller Thomas Skov Petersen er en del af Dalum IF, og han har inviteret Kastrup over til stævnet :-)

 

INVITATION til Dalum Liga Cup 2024

 

Så er tiden kommet til at drenge fra årgang 2014 og årgang 2015, samt piger fra årgang 2014 og årgang 2013 igen samles til en fodboldfest i midten af Danmark, i eventyrs byen Odense. Vi spiller igen om de store pokaler for både A niveau, B og C niveau. DALUM LIGA CUP bliver spillet over en hel weekend i uge 24. Der bliver spillet fodbold både lørdag og søndag. Vi har overnatning klar til spillere, trænere og forældre fra hele landet i fortrinsvis skoler og evt. nogle få hold i haller tæt på Dalum stadion. Der vil naturligvis også være bespisning med i prisen, for de hold, der overnatter.

DALUM LIGA CUP spilles i naturskønne omgivelser på og tæt ved Dalum Stadions opvisningsbane og Odense Ådal. Dalum er et byområde i Odense, tæt på motorvejen og med gode busforbindelser til Odense Banegård. Vi gør ikke blot meget ud af det fodboldmæssige, men omgivelserne og den gode oplevelsen skal også være i top. Med andre ord DALUM LIGA CUP er en fodbold fest med fællesskabet i centrum og en mulighed for børn, forældre og trænere at skabe netværk og kontakter på tværs af Danmark. Tilmeld jer ”Outdoor Liga Cup” facebook gruppen, hvor der under stævnet vil blive lagt billeder og videoer mm op på siden.

Der vil være gode muligheder for at købe god mad og drikke på stævne området for de hold, der ikke overnatter. Vi starter, som altid, DALUM LIGA CUP med indmarch og holdpræsentation, så alle hold bliver hyldet og præsenteret for publikum og hinanden, ligeledes vil der være dommere, så alle kan koncentrerer sig om fodbolden og den gode stemning. Jeres opgaver bliver således at coache, heppe og være med til at skabe den gode stemning. Der vil som sædvanlig være en pokal til alle fodboldspillere.

 

I kan læse mere om stævnet her: 

https://www.dalumif.dk/dalum-if-nyt/dalum-liga-cup-2024/? 

 

Tilmeldingslink: 

https://www.procup.se/cup/cupstartgeneric900_skin03.php?ev=37382&lang=DEN 

 

OBS: 

I takt med at Thomas Skov Petersen, som er medarrangør af stævnet, tidligere har spillet i Kastrup, har han lovet os, at Kastrup får mulighed for overnatning tættest på klubben. :-) 

Tak til Thomas for at give os muligheden for at komme med til stævne på Fyn :-) 

Kastrup BoldKlub bruger cookies til at indsamle simpel statistik over brugen af hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, og til at vise dig funktioner til sociale medier.
Luk